Lager-souschef til Pitaya

Hvor: Risskov
Hvornår: Hurtigst muligt


Er du typen, der skaber overblik, får mennesker med dig og sikrer, at tingene bliver gjort? Vi leder efter en lager-souschef, der kan være med til at sikre en effektiv og velfungerende hverdag på vores lager i Risskov.

Du bliver lagerchefens højre hånd og får en central rolle i den daglige drift. Du skal kunne bevare overblikket, når tempoet er højt – og samtidig ikke være bange for selv at tage arbejdshandskerne på.

Om rollen

Som lager-souschef holder du sammen på den daglige drift. Dine vigtigste opgaver bliver:

  • Koordinere og fordele dagens opgaver mellem medarbejderne
  • Sikre, at pluk og pak bliver udført korrekt og til tiden
  • Fastholde struktur, orden og effektive arbejdsgange på lageret
  • Planlægge vagter for fuldtids- og deltidsmedarbejdere
  • Rekruttere, oplære og følge op på nye medarbejdere
  • Træde til og tage ansvar, når lagerchefen ikke er til stede

Du bliver en del af et lagerteam med fire fuldtids- og fire deltidsmedarbejdere. Arbejdstiden placeres som udgangspunkt mellem kl. 07.30 og 16.30.

ansøg på mail

Vi forestiller os at du

Din erfaring kan komme fra lager, butik, restauration, militæret eller en anden driftsorganisation. Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med at lede, koordinere eller fordele opgaver
  • Er struktureret og har en stærk ordenssans
  • Kan bevare overblikket, også når der er travlt
  • Tør sætte tydelige rammer og følge op på aftaler
  • Har lyst til at udvikle og støtte unge medarbejdere og deltidsansatte
  • Kan tale, læse og skrive dansk og engelsk, og har kørekort (kat. B)
ansøg på mail

vi tilbyder dig

  • En nøgleposition, hvor din indsats kan mærkes direkte i hverdagen
  • Ansvar og reel indflydelse på den daglige drift
  • Mulighed for at udvikle dig som leder i tæt samarbejde med lagerchefen
  • En hverdag med højt tempo og varierede opgaver
  • Et team, hvor samarbejde, engagement og handlekraft er vigtigt

Ansøgningsfrist 20. august, opstart hurtigst muligt. Send ansøgning + CV til job@pitaya.dk eller ansøg via LinkedIn med ét samlet dokument.

Om PITAYA

PITAYA er en dansk modevirksomhed med rødder i Aarhus, skabt ud fra en passion for personlig stil, fællesskab og kompromisløs kundeservice. Vi tilbyder mode, accessories og must-haves til den moderne kvinde med et skarpt fokus på æstetik, autenticitet og nærvær.

Hos PITAYA er vi ikke bare kollegaer. Vi er et team af ildsjæle, der hver dag arbejder målrettet for at skabe en unik oplevelse for vores kunder og en arbejdsplads, vi er stolte af.

Vi sørger for en grundig oplæring og opstart, så du får de bedste forudsætninger for at lykkes. Lyder det som noget for dig, så hører vi meget gerne fra dig.

Send din ansøgning eller LinkedIn-profil til job@pitaya.dk sammen med et par linjer om, hvorfor rollen har fanget din interesse.

De bedste hilsner,
TEAM PITAYA