Influencer Manager til Pitaya

Hvor: København eller Aarhus
Hvornår: Hurtigst muligt


Vil du være med til at bygge et stærkere influencer- og creatorunivers omkring et dansk fashionbrand i fuld fart? Vi leder efter en erfaren Influencer Manager, der kan tage ejerskab for vores influencer- og creatorindsats. Fra relationer og community til strategi, kampagner, events og kommerciel effekt.

Rollen passer til dig, der elsker mode, sociale medier og relationer, men som også tænker struktureret, strategisk og forretningsorienteret.

Om rollen

Som Influencer Manager får du ansvaret for at udvikle og drive vores arbejde med influencers, creators og ambassadører:

  • Kontakte og skabe relationer med nye influencers, der passer til brandet
  • Vedligeholde netværket med eksisterende influencers over tid
  • Hjælpe med at bygge Pitayas creator community
  • Skabe en influencerstrategi, der spiller sammen med marketingstrategien
  • Koordinere med Head of Events, når influencers skal aktiveres til events

Du refererer til Head of Marketing og arbejder tæt sammen med Founder, Head of Events og resten af marketingteamet.

ansøg på mail

Vi forestiller os at du

Er du den rette kandidat, kan du nikke genkendende til følgende:

  • Har flere års erfaring med influencer-, creator- eller community marketing
  • Forstår sociale medier, trends og creatorøkonomien indefra
  • Har et stærkt blik for, hvilke profiler der passer til et brand
  • Er god til at skabe relationer og få mennesker til at føle sig valgt og involveret
  • Kan arbejde struktureret med outreach, aftaler, kampagner og evaluering
  • Tænker kommercielt og forstår både brandværdi og forretningseffekt
ansøg på mail

vi tilbyder dig

  • En central rolle i et ungt dansk fashionbrand i vækst
  • Mulighed for at bygge Pitayas influencer- og creatorindsats videre
  • Ansvar for relationer, community, strategi, kampagner og events
  • Tæt samarbejde med Founder, Head of Marketing, Head of Events og marketingteamet
  • Korte beslutningsveje og mulighed for at sætte dit præg
  • Kontorplads i enten København eller Aarhus, opstart hurtigst muligt

Lønniveau fastsættes ud fra erfaring og kompetencer. Ansøgningsfrist 19/07, men vi gennemgår kandidater løbende.

Om PITAYA

PITAYA er en dansk modevirksomhed med rødder i Aarhus, skabt ud fra en passion for personlig stil, fællesskab og kompromisløs kundeservice. Vi tilbyder mode, accessories og must-haves til den moderne kvinde med et skarpt fokus på æstetik, autenticitet og nærvær.

Hos PITAYA er vi ikke bare kollegaer. Vi er et team af ildsjæle, der hver dag arbejder målrettet for at skabe en unik oplevelse for vores kunder og en arbejdsplads, vi er stolte af.

Vi sørger for en grundig oplæring og opstart, så du får de bedste forudsætninger for at lykkes. Lyder det som noget for dig, så hører vi meget gerne fra dig.

Send din ansøgning eller LinkedIn-profil til job@pitaya.dk sammen med et par linjer om, hvorfor rollen har fanget din interesse.

De bedste hilsner,
TEAM PITAYA